{"id":76,"date":"2016-04-16T10:20:15","date_gmt":"2016-04-16T10:20:15","guid":{"rendered":"http:\/\/uggerhalnevand.dk\/?page_id=76"},"modified":"2016-04-16T10:20:15","modified_gmt":"2016-04-16T10:20:15","slug":"saadan-laeses-vandanalyse","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/uggerhalnevand.dk\/?page_id=76","title":{"rendered":"S\u00e5dan l\u00e6ses vandanalyse"},"content":{"rendered":"

Drikkevandets hovedbestanddele<\/h1>\n

Farvetal<\/i><\/b>
\nEt h\u00f8jt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farvel\u00f8st, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et h\u00f8jt indhold af organisk stof – humus – og vil derfor ogs\u00e5 blive konstateret senere i analysen ved en h\u00f8j NVOC-v\u00e6rdi.
\nAfgang, v\u00e6rk: Max. 5 mg Pt\/l, dog kan 10 mg Pt\/l tillades, hvis farven skyldes humus.
\nLedningsnet: Max. 15 mg Pt\/l.<\/p>\n

Turbiditet<\/i><\/b>
\nOrdet turbiditet kan p\u00e5 dansk kaldes uklarhed
\nog m\u00e5les i enheden FTU = Formazin Turbidity Units, der refererer til nogle standardopl\u00f8sninger med formazin. H\u00f8j turbiditet betyder, at vandet er uklart. Uklarhed kan m\u00e5ske ikke umiddelbart registreres med det blotte \u00f8je, da det kan dreje sig om fine partikler – kolloider. Hvis det behandlede vand har for h\u00f8jt jern- eller manganindhold, vil det ogs\u00e5 registreres som forh\u00f8jet turbiditet.
\nAfgang, v\u00e6rk: Max. 0,3 FTU.
\nLedningsnet: Max. 1 FTU.<\/p>\n

Lugt og smag<\/i><\/b>
\nDrikkevand skal v\u00e6re velsmagende og frit for lugt, bortset fra lugt og smag af eventuel klor. Lugt og smag angives p\u00e5 vandanalysen som en subjektiv bed\u00f8mmelse.<\/p>\n

Temperatur<\/i><\/b>
\nFor h\u00f8j temperatur p\u00e5 drikkevandet p\u00e5virker smagsindtrykket og kan give risiko for bakteriev\u00e6kst. Der er ikke vandkvalitetskrav til temperaturen, men en bem\u00e6rkning i bekendtg\u00f8relsen: “Det b\u00f8r tilstr\u00e6bes, at vandet h\u00f8jst er 12\u00b0 C ved taphanen”.<\/p>\n

\u00a0pH<\/i><\/b>
\npH er et udtryk for vandets surhedsgrad, s\u00e5ledes at en pH-v\u00e6rdi p\u00e5 7 svarer til neutral reaktion, over 7 er vandet basisk eller alkalisk, og under 7 er det surt.
\nAfgang, v\u00e6rk: 7-8,5.<\/p>\n

Ledningsevne<\/i><\/b>
\nLedningsevne eller konduktivitet er som inddampningsresten (se nedenfor) et udtryk for vandets indhold af opl\u00f8ste salte og benyttes som en hurtigmetode til kontrol af saltindhold.
\nAfgang, v\u00e6rk: Min. 30 mS\/m.
\nLedningsnet: Min. 30 mS\/m.<\/p>\n

NVOC<\/i><\/b>
\nNVOC er en engelsk forkortelse for Non Vo-
\nlatile Organic Carbon – ikke flygtigt organisk kulstof – og er en s\u00e5kaldt samleparameter, det vil sige en st\u00f8rrelse, der angiver forekomst af flere forskellige stoffer eller stofgrupper, hvori kulstof indg\u00e5r som organisk kulstof. Som oftest er NVOC udtryk for naturlig forekomst af blandt andet humusstoffer, men kan ogs\u00e5 v\u00e6re et tegn p\u00e5 forurening. NVOC erstatter det tidligere m\u00e5lte “permanganattal”.
\nAfgang, v\u00e6rk: Max. 4 mg C\/l.
\nLedningsnet: Max. 4 mg C\/l.<\/p>\n

Inddampningsrest<\/i><\/b>
\nInddampningsresten er et samlet udtryk for vandets indhold af opl\u00f8ste salte. Det er karakteristisk, at grundvand har en h\u00f8jere v\u00e6rdi end overfladevand. Et vist indhold af salte medvirker til at g\u00f8re vandet velsmagende, men overskrides kravv\u00e6rdien, er vandet som regel ikke anvendeligt til drikkevand.
\nAfgang, v\u00e6rk: Max. 1500 mg\/l.
\nLedningsnet: Max. 1500 mg\/l.<\/p>\n

Calcium, Ca2+<\/sup><\/i><\/b>
\nCalcium er en h\u00e5rdhedsdanner sammen med magnesium, og der stilles ikke separate krav, men en bem\u00e6rkning i bekendtg\u00f8relsen: “Indholdet b\u00f8r ikke overstige 200 mg\/l”.<\/p>\n

Magnesium, Mg2+<\/sup><\/i><\/b>
\nMagnesium er en h\u00e5rdhedsdanner sammen med calcium. For h\u00f8jt indhold kan give smagsproblemer og kan virke svagt aff\u00f8rende.
\nAfgang, v\u00e6rk: Max. 50 mg Mg\/l.
\nLedningsnet: Max. 50 mg Mg\/l.<\/p>\n

H\u00e5rdhed, totalt<\/i><\/b>
\nSom n\u00e6vnt bestemmer calcium og magnesium vandets totale h\u00e5rdhed – et stort indhold giver h\u00e5rdt vand, et lille bl\u00f8dt vand. H\u00e5rdheden opgives i tyske h\u00e5rdhedsgrader, \u00b0 dH, og vandet kan karakteriseres efter f\u00f8lgende skala:
\n0\u00b0-4\u00b0 dH meget bl\u00f8dt
\n4\u00b0-8\u00b0 dH bl\u00f8dt
\n8\u00b0-12\u00b0 dH middelh\u00e5rdt
\n12\u00b0-18\u00b0 dH temmelig h\u00e5rdt
\n18\u00b0-30\u00b0 dH h\u00e5rdt
\nover 30\u00b0 dH meget h\u00e5rdt<\/p>\n

Bl\u00f8dt vand kan give korrosionsproblemer, mens h\u00e5rdt vand medf\u00f8rer st\u00f8rre s\u00e6beforbrug og kalkudf\u00e6ldninger. Der stilles ikke separate vandkvalitetskrav til h\u00e5rdheden, men en bem\u00e6rkning i bekendtg\u00f8relsen: “Vandets h\u00e5rdhed b\u00f8r ligge mellem 5\u00b0 og 30\u00b0 dH”.<\/p>\n

Natrium, Na+<\/sup><\/i><\/b>
\nNatrium forekommer som regel sammen med klorid eller bikarbonat, afh\u00e6ngig af vandtypen. Forh\u00f8jet natriumindhold giver saltsmag og indvirker muligvis p\u00e5 blodtrykssygdomme.
\nAfgang, v\u00e6rk: Max. 175 mg Na\/l.
\nLedningsnet: Max. 175 mg Na\/l.<\/p>\n

Kalium, K+<\/sup><\/i><\/b>
\nForekomst af kalium i drikkevand kan v\u00e6re tegn p\u00e5 forurening, men der er i \u00f8vrigt ingen smags- eller sundhedsm\u00e6ssige ulemper ved forh\u00f8jet kaliumindhold.
\nAfgang, v\u00e6rk: Max. 10 mg K\/l.
\nLedningsnet: Max. 10 mg K\/l.<\/p>\n

Ammonium, NH4<\/sub>+<\/sup><\/i><\/b>
\nForekomst af ammonium kan v\u00e6re tegn p\u00e5 forurening, men har ofte andre \u00e5rsager. R\u00e5vandets ammoniumindhold vil ved korrekt vandbehandling oms\u00e6ttes via nitrit til nitrat under ret stort iltforbrug og medvirken af mikroorganismer. I rentvand i kemisk balance b\u00f8r der ikke forekomme ammonium, da en eventuel ufuldst\u00e6ndig oms\u00e6tning vil forts\u00e6tte ukontrolleret p\u00e5 ledningsnettet med blandt andet nitritdannelse til f\u00f8lge. Hvis vandet ikke filtreres p\u00e5 vandv\u00e6rket, kan ammoniumindhold op til 0,50 mg\/l accepteres, men nitrit skal i s\u00e5 fald kontrolleres p\u00e5 ledningsnettet. Ved vandbehandling med filtrering er kravet:
\nAfgang, v\u00e6rk: Max. 0,05 mg NH4<\/sub>\/l.
\nLedningsnet: Max. 0,05 mg NH4<\/sub>\/l.<\/p>\n

Jern, Fe<\/i><\/b>
\nJern er det stof, som man f\u00f8rst og fremmest \u00f8nsker at fjerne ved vandbehandlingen, idet for h\u00f8jt indhold i det rene vand giver de mest i\u00f8jnefaldende gener: aflejringer i ledningsnet og armaturer, gener ved t\u00f8jvask og ved afs\u00e6tninger i kummer og vaske, d\u00e5rlig smag og uklarhed. Forh\u00f8jet jernindhold er dog sj\u00e6ldent sundhedsskadeligt, selv om der under uheldige omst\u00e6ndigheder – iltfrie forhold – kan skabes mulighed for v\u00e6kst af jernbakterier. Visse steder i landet kan jernet v\u00e6re humint bundet – det vil sige bundet til organiske humussyrer, og det kan da v\u00e6re vanskeligt ved en traditionel luftning og filtrering at fjerne jernet fuldst\u00e6ndig.
\nAfgang, v\u00e6rk: Max. 0,1 mg Fe\/l.
\nLedningsnet: Max. 0,2 mg Fe\/l.<\/p>\n

Mangan, Mn<\/i><\/b>
\nMangan forekommer ofte sammen med jern og for\u00e5rsager lignende ulemper som jern (se ovenfor), men i mindre m\u00e6ngde. Mangan p\u00e5 ledningsnettet kan vise sig som et sort, lidt olieagtigt fedtet stof. Det behandlede vand b\u00f8r derfor v\u00e6re helt manganfrit.
\nAfgang, v\u00e6rk: Max. 0,02 mg Mn\/l.
\nLedningsnet: Max. 0,05 mg Mn\/l.<\/p>\n

Bikarbonat, HCO3<\/sub>–<\/sup><\/i><\/b>
\nBikarbonatindholdet er forbundet med begrebet “forbig\u00e5ende h\u00e5rdhed”, idet den del af h\u00e5rdhedsdannerne (se “Calcium” og “Magnesium”), der forekommer som is\u00e6r calcium-bikarbonat vil kunne fjernes fra brugsvandet ved kogning og udf\u00e6ldes som kedelsten. Der er intet vandkvalitetskrav til bikarbonat, men da et vist indhold er af betydning for vandets pH, er der en bem\u00e6rkning i bekendtg\u00f8relsen: “Indholdet b\u00f8r v\u00e6re over 100 mg\/l”.<\/p>\n

Klorid, Cl–<\/sup><\/i><\/b>
\nFor h\u00f8jt kloridindhold kan give smagsproblemer – vandet smager salt ved ca. 400 mg\/l, risiko for korrosion med deraf f\u00f8lgende opl\u00f8sning af tungmetaller, t\u00e6ring i varmtvandssystemer med mere. Specielt i Danmark, hvor der er mulighed for saltvandsindtr\u00e6ngning og saltholdige jordlag, er det vigtigt at holde kloridindholdet i hver enkelt boring under kontrol.
\nAfgang, v\u00e6rk: Max. 250 mg Cl\/l.
\nLedningsnet: Max. 250 mg Cl\/l.<\/p>\n

Sulfat, SO4<\/sub>2-<\/sup><\/i><\/b>
\nForh\u00f8jet sulfatindhold kan som klorid give smagsproblemer samtidig med, at det i forbindelse med magnesium virker aff\u00f8rende. Desuden kan sulfat under uheldige omst\u00e6ndigheder reduceres til den ildelugtende og giftige luftart svovlbrinte, for eksempel under iltfrie forhold i varmtvandssystemer.
\nAfgang, v\u00e6rk: Max. 250 mg SO4<\/sub>\/l.
\nLedningsnet: Max. 250 mg SO4<\/sub>\/l.<\/p>\n

Nitrat, NO3<\/sub>–<\/sup><\/i><\/b>
\nFor stort indhold af nitrat i drikkevand kan v\u00e6re sundhedsskadeligt, navnlig for sp\u00e6db\u00f8rn, idet nitrat i b\u00f8rns ford\u00f8jelsessystem bevirker, at ilttilf\u00f8rslen via de r\u00f8de blodlegemer neds\u00e6ttes, og b\u00f8rnene bliver “cyanotiske” – “bl\u00e5” – b\u00f8rn. Der er desuden p\u00e5vist en vis for\u00f8gelse i antallet af mavekr\u00e6fttilf\u00e6lde hos patienter fra omr\u00e5der med forh\u00f8jet nitratindhold i drikkevandet. Nitrat i rentvand, i m\u00e6ngder mindre end 5-10 mg\/l, er normalt og stammer som regel fra ammoniumoms\u00e6tning (se “Ammonium”). Nitrat i r\u00e5vand kan – sammen med forekomst af nitrit – v\u00e6re tegn p\u00e5 forurening, og vandet m\u00e5 i s\u00e5 fald vurderes med omtanke. Visse steder i landet kan forekomst af nitrat dog v\u00e6re af geologisk oprindelse, blandt andet p\u00e5 grund af nedsivning gennem jordlag, der ikke reducerer eller tilbageholder nitrat. Det er da vigtigt at holde sk\u00e6rpet opsyn med vandets mikrobiologiske tilstand, fordi organiske mikroforureninger, specielt pesticider, s\u00e5 ogs\u00e5 vil kunne forekomme.
\nAfgang, v\u00e6rk: Max. 50 mg NO3<\/sub>\/l.
\nLedningsnet: Max. 50 mg NO3<\/sub>\/l.<\/p>\n

Nitrit, NO2<\/sub>–<\/sup><\/i><\/b>
\nNitrit i vand er som regel en ustabil forbindelse, der stammer fra omdannelse af ammonium p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de. Hvis nitrit p\u00e5vises, selv som spor, i en frisk pr\u00f8ve af r\u00e5vand, er det tegn p\u00e5 forurening og mikrobiologisk aktivitet. Forekomst af nitrit i rentvand beh\u00f8ver derimod ikke at betyde forurening, men kan forekomme under visse driftsforhold. Det n\u00e6vnes i bekendtg\u00f8relsen som en mulighed som f\u00f8lge af fornyelse af filtermaterialer med tilf\u00f8jelsen: “men b\u00f8r indskr\u00e6nkes mest muligt”. H\u00f8jt nitritindhold kan i \u00f8vrigt virke h\u00e6mmende p\u00e5 blodets iltoptagelse.
\nAfgang, v\u00e6rk: Max. 0,01 mg NO2<\/sub>\/l, dog tillades op til 0,10 mg NO2<\/sub>\/l, hvis kravet p\u00e5 ledningsnet er opfyldt.
\nLedningsnet: Max. 0,10 mg NO2<\/sub>\/l.<\/p>\n

Totalt fosforindhold, P<\/i><\/b>
\nForekomst af fosfor i s\u00e5vel r\u00e5vand som rentvand kan v\u00e6re tegn p\u00e5 forurening – som f\u00f8lge af till\u00f8b af overfladevand\/spildevand, men kan ogs\u00e5 have en geologisk oprindelse. I navnlig dybe boringer med et vist jernindhold vil en del af jernet ofte v\u00e6re bundet som fosfat, som i s\u00e5 fald vil blive tilbageholdt i filtrene, hvis disse fungerer tilfredsstillende. Der b\u00f8r derfor ikke forekomme fosfor i rentvand, ej heller som spor. Bem\u00e6rk, at parameteren angiver indholdet af fosfor P, hvor den tidligere kunne v\u00e6re opgivet som fosfat PO4<\/sub>3-<\/sup>.
\nAfgang, v\u00e6rk: Max. 0,15 mg P\/l.
\nLedningsnet: Max. 0,15 mg P\/l.<\/p>\n

Fluorid, F-<\/i><\/b>
\nIndhold af fluorid i drikkevand virker forebyggende over for caries – huller i t\u00e6nderne, og tandl\u00e6ger mener, at det gunstigste indhold til dette form\u00e5l er cirka 1,2 mg\/l. Til geng\u00e6ld anses et blot lidt h\u00f8jere indhold for at v\u00e6re sundhedsskadeligt.
\nAfgang, v\u00e6rk: Max. 1,5 mg F\/l.
\nLedningsnet: Max. 1,5 mg F\/l.<\/p>\n

Ilt, O2<\/sub><\/i><\/b>
\nSom beskrevet under de foreg\u00e5ende parametre iltes vandet under vandbehandlingen for at kunne frafiltrere jern og mangan samt omdanne ammonium, og denne iltning skal v\u00e6re s\u00e5 kraftig, at der p\u00e5 ledningsnettet stadig er 5 mg\/l ilt tilbage. Ilten sikrer vandets velsmag og forhindrer v\u00e6kst af bakterier, der kan vokse under iltfrie – anaerobe – forhold.
\nLedningsnet: Min. 5 mg O2<\/sub>\/l.<\/p>\n

Aggressiv kuldioxid, CO2<\/sub><\/i><\/b>
\nAggressivt grundvand – med indhold af aggressiv CO2<\/sub> – forekommer is\u00e6r i Jylland, hvor jorden er kalkfattig samt i overfladevand med lavt saltindhold. F\u00e6lles for begge vandtyper er lav h\u00e5rdhed og pH. Vandet skal behandles, s\u00e5 det f\u00e6rdige vand ikke indeholder aggressiv CO2<\/sub>, som kan virke t\u00e6rende p\u00e5 jern og beton. Derimod kan vandet godt indeholde en vis m\u00e6ngde fri kuldioxid, der medvirker til at give vandet en frisk smag. M\u00e6ngden er i \u00f8vrigt afh\u00e6ngig af ligev\u00e6gten bikarbonat\/karbonat og pH.
\nAfgang, v\u00e6rk: Max. 2 mg aggressiv CO2<\/sub>\/l (ikke m\u00e5lelig).
\nLedningsnet: Max. 2 mg aggressiv CO2<\/sub>\/l (ikke m\u00e5lelig).<\/p>\n

Svovlbrinte, H2<\/sub>S<\/i><\/b>
\nSvovlbrinte er en ildelugtende – som r\u00e5dne \u00e6g – og giftig luftart, der forekommer i visse r\u00e5vandstyper, og som skal fjernes tidligt i vandbehandlingen ved iltning. Som beskrevet under “Sulfat”, kan svovlbrinte opst\u00e5 under uheldige forhold p\u00e5 ledningsnettet navnlig i varmt vand.
\nAfgang, v\u00e6rk: Max. 0,05 mg H2<\/sub>S\/l (ikke m\u00e5lelig).
\nLedningsnet: Max. 0,05 mg H2<\/sub>S\/l (ikke m\u00e5lelig).<\/p>\n

Metan, CH4<\/sub><\/i><\/b>
\nMetan er en lugtl\u00f8s, eksplosiv luftart, der forekommer i r\u00e5vandet visse steder i landet. Den skal fjernes tidligt i vandbehandlingen ved luftning eller bl\u00e6sning, da den kan give is\u00e6r bakteriologiske problemer i vandv\u00e6rket.
\nAfgang, v\u00e6rk: Max. 0,01 mg CH4<\/sub>\/l (ikke m\u00e5lelig).
\nLedningsnet: Max. 0,01 mg CH4<\/sub>\/l (ikke m\u00e5lelig).<\/p>\n

Mikrobiologiske parametre<\/b><\/p>\n

Coliforme bakterier<\/i><\/b>
\nDenne gruppe bakterier er som regel ikke sygdomsfremkaldende i sig selv, men trives de samme steder som de sygdomsfremkaldende bakterier og kaldes derfor “indikatorbakterier”. P\u00e5visning af coliforme bakterier tages som et tegn p\u00e5 forurening, og ved forekomst skal der foretages yderligere unders\u00f8gelser.
\nAfgang, v\u00e6rk: i.m. pr. 100 ml (ikke m\u00e5lelig).
\nLedningsnet: i.m. pr. 100 ml (ikke m\u00e5lelig).<\/p>\n

Escherichia coli (E. coli)<\/i><\/b>
\nE. coli forekommer i varmblodede dyrs og menneskers tarmkanal, og forekomst i drikkevand indikerer en frisk forurening med till\u00f8b fra kloak, septiktank, m\u00f8dding, gylletanke og lignende med deraf f\u00f8lgende risiko for tilstedev\u00e6relse af sygdomsfremkaldende bakterier. Parameteren blev i tidligere bekendtg\u00f8relser kaldt “Termotolerante coliforme bakterier”.
\nAfgang, v\u00e6rk: i.m. pr. 100 ml (ikke m\u00e5lelig).
\nLedningsnet: i.m. pr. 100 ml (ikke m\u00e5lelig).<\/p>\n

Kimtal ved 37\u00b0 C<\/i><\/b>
\nBakterier, der kan vokse ved legemstemperatur, kan v\u00e6re sygdomsfremkaldende eller ledsaget af sygdomsfremkaldende bakterier, og der har aldrig v\u00e6ret tolereret mere end et par stykker i godt drikkevand, n\u00e5r det forlader vandv\u00e6rket. P\u00e5 ledningsnettet kan h\u00f8jere v\u00e6rdier forekomme, navnlig i store installationer.
\nAfgang, v\u00e6rk: Max. 5 pr. ml.
\nLedningsnet: Max. 20 pr. ml.<\/p>\n

Kimtal ved 22\u00b0 C<\/i><\/b>
\nDette kimtal giver udtryk for antallet af “kuldeelskende” bakterier – jord- og vandbakterier, forr\u00e5dnelsesbakterier med flere, der kan v\u00e6re naturligt forekommende i naturen, og som lever af vandets indhold af organisk stof. De er sj\u00e6ldent sygdomsfremkaldende, men m\u00e5 dog ikke forekomme i for stor m\u00e6ngde, blandt andet af hensyn til svage personer. Det er vigtigt at iagttage pludselige \u00e6ndringer i kimtallet. Kimtallet blev tidligere m\u00e5lt som “Kimtal ved 21\u00b0 C”, men det er den samme gruppe bakterier, der vokser frem.
\nAfgang, v\u00e6rk: Max. 50 pr. ml.
\nLedningsnet: Max. 200 pr. ml.<\/p>\n

Enterokokker<\/i><\/b>
\nEnterokokker er tarmbakterier – f\u00e6kale streptokokker, og forekomst indikerer lige som E. coli f\u00e6kal forurening med vand fra kloak, m\u00f8dding eller lignende. Efter en overgangsperiode p\u00e5 to \u00e5r m\u00e5les enterokokker kun ved forekomst af E. coli.
\nAfgang, v\u00e6rk: i.m. pr. 100 ml (ikke m\u00e5lelig).
\nLedningsnet: i.m. pr. 100 ml (ikke m\u00e5lelig).<\/p>\n

Clostridium perfringens, herunder sporer<\/i><\/b>
\nClostridium perfringens er en sporedannende tarmbakterie, der ved forekomst indikerer en \u00e6ldre f\u00e6kal forurening. Parameteren skal kun bestemmes ved overfladevandsp\u00e5virkning.
\nAfgang, v\u00e6rk: i.m. pr. 50 ml (ikke m\u00e5lelig).
\nLedningsnet: i.m. pr. 50 ml (ikke m\u00e5lelig).<\/p>\n

<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Drikkevandets hovedbestanddele Farvetal Et h\u00f8jt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farvel\u00f8st, men mere eller mindre gulligt. Denne gulfarvning skyldes som regel et h\u00f8jt indhold af organisk stof – humus – og vil derfor ogs\u00e5 blive konstateret senere i analysen ved en h\u00f8j NVOC-v\u00e6rdi. Afgang, v\u00e6rk: Max. 5 mg Pt\/l, dog kan 10 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":21,"menu_order":10,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"full-width-page.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-76","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/uggerhalnevand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/76","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/uggerhalnevand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/uggerhalnevand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/uggerhalnevand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/uggerhalnevand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=76"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/uggerhalnevand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/76\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":77,"href":"https:\/\/uggerhalnevand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/76\/revisions\/77"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/uggerhalnevand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/21"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/uggerhalnevand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=76"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}